INFORMATIONSSIKKERHEDS/GDPR KONSULENT SØGES
Vil du have det sjovt, mens du arbejder?
Seniorkonsulent Anette fortæller: ’Vi har en spændende hverdag, med masser af udvikling og spændende arbejdsopgaver. Vores arbejdsplads er ikke et sted hvor vi nogensinde keder os. Der er en enorm høj grad af frihed, både i forhold til planlægning af arbejdstid, opgaver, men også egen udvikling’
Vangsaa er inde i en positiv udvikling, hvorfor vi søger en erfaren medarbejder til en stilling indenfor informationssikkerhed.
Hvad tilbyder vi dig?
- Rig mulighed for at præge din egen hverdag
- Et uformelt arbejdsmiljø og søde, hjælpsomme kollegaer
- Løn der afspejler din erfaring og kompetencer
- Fleksibilitet i forhold til mødetider og hjemmearbejde
- Massageordning og fitness
- Flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
- Mulighed for deltid
Stillingens indhold tilpasses i samarbejde med dig, så den matcher din erfaring, kompetencer og interesse. Du vil både skulle arbejde selvstændigt, have kundekontakt, såvel som tæt samarbejde med dine kollegaer.
I opstarten arbejdes der primært fra kontoret i Ringsted, men når hverdagen er fundet, og du er tryg i dine opgaver er der masser af mulighed for at arbejde hjemme. Der er stor fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstiden. For os er det vigtigt at du både trives på arbejdspladsen, som hjemme, hvorfor fleksibiliteten er vigtig at fremhæve.
Forventninger til dig
Du skal kunne arbejde selvstændigt med konkrete problemstillinger, rådgive vores kunder, samt bidrage til deres udvikling af virksomheden f.eks. i forhold til et ISMS i henhold til ISO27001 standarden med snitflader til en GDPR ramme. Derudover vil du skulle indgå i arbejde med tilbudsgivning, opdatering af salgs- og undervisningsmateriale og internt compliancearbejde indenfor vores fagområder.
Du skal være indstillet på, at der kan være rejseaktivitet da du vil deltage i kundemøder, samt har perioder med projekter i kundevirksomheder.
Det er et plus hvis du har kendskab til, eller erfaring med en eller flere af nedenstående emner:
- ISO 27001/2
- GDPR
- Informationssikkerhed
- Revisionsstandarderne ISAE3000 og ISAE3402
- ISO 9001
- DPO rollen
- NSIS
- IT-arkitektur (overordnet niveau)
Hvem er vi?
Vi er en SMV-virksomhed som yder konsulentbistand og rådgivning til organisationer særligt indenfor det offentlige og den finansielle sektor. Vi leverer forskellige ydelser indenfor informationssikkerhed og compliance, der primært tager udgangspunkt i relevant lovgivning med fokus på den enkelte virksomheds dagligdag.
Grundstenen i vores arbejde er at sikre organisationer får et produkt der er tilpasset dem, så de får glæde af det, og kan bruge det aktivt i hverdagen, men uden at gå på kompromis med kvaliteten i hverken deres, eller vores udførelse af opgaverne.
Når vi går på arbejde, skal vi have det sjovt, og det skal være udviklende for fagligheden. Derfor har vi fælles morgenmad og frokost en gang om ugen, og der er mulighed for at komme på relevante kurser og uddannelse.
Kontoret ligger tæt på stationen og byens gågademiljø.
Forløb
Send os et uddybet CV på e-mail: job@vangsaaconsult.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, og fjerner jobopslaget når rette kandidat er fundet. Der anvendes personlighedstest i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Tiltrædelse 1. april 2023, men venter gerne på den helt rigtige kandidat.
Har du spørgsmål? Kontakt ejer Thomas Vangsaa på 26 37 28 27.