CAND.JUR. STUDERENDE SØGES
Hos Vangsaa Consult søger vi en cand.jur.-studerende som er interesseret i en studierelevant stilling indenfor et eller flere af områderne; kontrakt ret, kontraktstyring, persondataforordningen samt erhvervsret.
Hvad tilbyder vi dig?
- Opbygning af erfaring og kompetencer der er studierelevante
- Praktisk erfaring, hvor du kan bruge og omsætte din teoretiske viden
- Rig mulighed for at præge din egen hverdag
- Et uformelt arbejdsmiljø
- Søde og hjælpsomme kollegaer
- Løn der afspejler din erfaring og kompetencer
- Fleksibilitet i forhold til at få privatliv- og arbejdsliv til at fungere
- Massageordning
- Flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
- Varierende hverdag og opgaver Eventuel fastsættelse efter endt studie
Vi er fleksible omkring indholdet i arbejdet, således at vi skræddersyr stillingens indhold i forhold til dit studie og interesser, med udgangspunkt i konkrete kundeopgaver og interne opgaver. Du vil dog også indgå i den daglige opgaveløsning og drift ad hoc.
I opstarten arbejdes der primært fra kontoret i Ringsted, men når hverdagen er fundet, og du er tryg i dine opgaver er der mulighed for at arbejde hjemme. Der er stor fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstiden.
Forventninger til dig
- Du skal kunne arbejde selvstændigt med konkrete problemstillinger, hvor du med forbehold skal kunne komme med tolkninger og besvarelser
- Du er i gang med din cand.jur. Gerne på første år
- Du taler og skriver flydende dansk, samt behersker engelsk så du kan begå dig i en engelsktalende virksomhed
- Kan afse et sted mellem ti og 20 timer pr. uge til at arbejde
Om Vangsaa Consult
Vi er en SMV-virksomhed som yder konsulentbistand og rådgivning til virksomheder. Vi leverer forskellige ydelser indenfor informationssikkerhed og compliance, der primært tager udgangspunkt i forskellige lovgivninger, men med fokus på den enkelte virksomheds dagligdag.
Grundstenen i vores arbejde er at sikre virksomhederne får et produkt der er tilpasset dem, så de får glæde af det, og kan bruge det aktivt i hverdagen, men uden at gå på kompromis med kvaliteten i hverken deres, eller vores udførelse af opgaverne.
Når vi går på arbejde, skal vi have det sjovt, og det skal være udviklende for fagligheden. Derfor har vi fælles morgenmad og frokost en gang om ugen, og kommer løbende på kurser, hvis dette ønskes.
Kontoret ligger tæt på stationen og byens gågademiljø.
Forløb:
Send os et uddybet CV på e-mail: job@vangsaaconsult.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, og fjerner jobopslaget når rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse snarest muligt, eller efter nærmere aftale.
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ejer Thomas Vangsaa på 26 37 28 27.